|
|
Noget om tennisketsjeren og kunsten at købe en Af Bent Kristensen, Gladsaxe Tennis Klub
Indledning Nye højteknologiske materialer, større ketsjerhoveder og længere ketsjere har ændret den måde, hvorpå tennis spilles i dag. Ved køb af en ny ketsjer er det derfor vigtigt at vælge den ketsjer, som bedst passer til egne evner, spillestil og temperament. Da mulighederne er talrige, og da det kan være svært at gennemskue de tekniske angivelser, ketsjerfabrikanterne benytter sig af, vil der i det følgende blive givet en kortfattet købsvejledning og teknisk gennemgang af ketsjeren. Flere steder på Internettet kan man også søge vejledning, f.eks. hos Tennis Warehouse, som er et af de største salgssteder i USA. Hos Tennis Warehouse kan man få detaljerede oplysninger om stort set alle ketsjere og tennistilbehør fra stort set alle firmaer (Babolat, Cayman, Dunlop, Fischer, Gamma, Gosen, Head, Kneissl, Prince, Pro Kennex, Slazenger, Spalding, Völkl, Wavex, Weed, Wilson, Wonderwand, Yonex). Det er endog muligt at finde ketsjere, der matcher f.eks. en ketsjer, der er udgået af produktion (www.racquetfinder.com). Imidlertid er det globale ketsjermarked delt i 3 hovedområder (Amerika (USA), Europa og Asien), og det er ikke altid muligt i Europa umiddelbart at få fat på den samme ketsjer (samme fabrikat) set i USA eller på Internettet - med mindre man selv har mulighed for at hente ketsjeren i USA, eller man vil forsøge at købe ketsjeren via Internettet med de mulige risici eller begrænsninger, det kan indebære (snyderi; beskadigelse under transport; ingen returmulighed; ingen mulighed for afprøvning inden køb). Søger man oplysning om videnskaben bag ketsjerkonstruktion og de fysiske kræfter, som virker på ketsjer og spiller ved boldkontakt, kan man få meget detaljeret information på www.racquetresearch.com, hvor der ved sidste opdatering i november 2001 var information om 176 ketsjere og deres indbyrdes rangstilling baseret på målinger af ketsjernes fysiske egenskaber og deres ‘risiko’ for at forvolde skader i håndleddet, albuen og skulderen. Dette Internetsted er således også viet til forebyggelse af skader som følge af tennisspil - specielt tennisalbuen. Dog er ikke alle enige i de konklusioner, der er anført på Racquet Research-stedet, se f.eks. tennis.about.com.
Grunde til at købe en ny tennisketsjer Der kan være flere grunde til at erhverve en ny ketsjer. Begynderen ønsker at komme i gang med spillet og træningen så hurtigt som muligt, og ønsker måske ikke at købe for dyr en ketsjer førend det er afklaret, om tennis er noget eller ej. Spilleren på mellem- eller højt niveau kan mærke fremgang og vil gerne tilpasse sit spil og ketsjeren bedre til hinanden. Måske leder spilleren stadig efter ketsjeren, og familien er efterhånden træt af de 6-8 ketsjere, der falder ud af skabet, hver gang man skal hente støvsugeren. Måske er der begyndt at komme smågener fra albuen, og man vil som det sidste nødig opgive at spille tennis. Yndlingsketsjeren er blevet for gammel og virker nu ‘helt død’ i grundslagsduellerne. Ketsjeren ramte desværre den ene netstolpe under den sidste match. Måske vil man bare være med på det sidste nye.
Ved valg af ketsjer bør følgende forhold overvejes inden et køb
Stivhed og bøjelighed (fleksibilitet) Hver gang en ketsjer ‘bøjer’ ved boldkontakt, mister ketsjeren energi. Faktorerne stivhed og bøjelighed har dog kun virkelig betydning for spillere på højt niveau. Ketsjerfabrikanterne har ofte forskellige måder at bestemme og angive deres ketsjeres stivhed og fleksibilitet på. Se endvidere under stivhed og bøjelighed i afsnittet ‘Nyttige begreber, definitioner og ord’.
Pris og vejledning hos forhandleren I Danmark varierer priserne på tennisketsjere til voksne fra 500-600 kr. til ca. 4000 kr. Der er ikke nødvendigvis proportionalitet mellem prisen og ketsjerens ‘spilleevne’. Oftest er de dyre ketsjere, de ketsjere, som just er lanceret fra fabrikanterne - de nyeste modeller. I øjeblikket er især de (super)lette ketsjere meget dyre. Den type af ketsjere, som ligner, men ikke er identisk med de ketsjere, de fleste professionelle tennisspillerne anvender (tunge, hovedlette ketsjere tilpasset individuelt), ligger sædvanligvis i prislejet 1000-1600 kr. Husk altid at spørge om mulighed for rabat til tennisklub-medlemmer. Tennisketsjere kan købes mange steder, men den bedste vejledning får man imidlertid i forretninger, der har specialiseret sig i ketsjerspil. De 2 nærmeste specialforretninger for spillere i Gladsaxe Tennis Klub er:
Et er at se og holde på ketsjeren i forretningen. Noget andet er at spille med en ketsjer og få en fornemmelse af ‘spilleevnen’. Vil man gå grundigt til værks inden et køb, bør man prøve at spille med den eller de ketsjere, man har under overvejelse. I begge specialforretninger kan man låne ketsjere til afprøvning i 1 uge ad gangen. Hos Transocean Sport A/S betaler man 50,- kr. pr. lånt ketsjer. Det samlede beløb refunderes, hvis man efterfølgende køber en ketsjer og viser bonerne ved køb. Hos Z & Match betaler man ikke noget for at låne ketsjere. I begge forretninger har de fleste låneketsjere desværre kun grebstørrelse L3 (43/8 inches).
Nyttige begreber, definitioner og ord Aktuel spænding (actual tension): Spændingen i strengene i en opstrenget ketsjer. Denne spænding vil stort set altid vil være lavere end den spænding (referencespændingen), som opstrengningsmaskinen er sat til. Dette skyldes næsten altid en efterfølgende afspænding af strengene, også kaldet vandring eller krybning af strengene. Som følge heraf, vil en ketsjer opstrenget til f.eks. 60 pounds (27,2 kg), måske måle 50-55 pounds (22,7-25,0 kg) målt med ‘strengmeter’ afhængig af ketsjerens hovedstørrelse, strengtype og den anvendte opstrengningsmaskine. Balancepunkt (balance point): Er et statisk mål for vægtfordelingen i en ketsjer. Balancepunktet varierer fra –15 over 0 til +15 points. Et positivt balancepunkt betyder, at ketsjeren er hovedtung. Det vil sige, at der er placeret mere vægt i ketsjerens hovedende. Et negativt balancepunkt betyder, at ketsjeren er hovedlet, hvilket vil sige, at der er placeret mere vægt i ketsjerens håndtag. Sammen med ketsjerens vægt udgør balancepunktet de 2 ketsjerkarakteristika, som har størst indflydelse på den måde, hvorpå ketsjeren opfattes, når den tages op i håndtaget og svinges (‘ketsjerfornemmelsen’). Alt andet lige kan siges, at hovedlette ketsjere er nemmere at manøvrere med, og hovedtunge ketsjere giver et mere kraftbetonet slag. Balancepunktet findes ved at måle fra basis af håndtaget i enten inches eller i cm. Almindeligvis angives balancen i points hovedlet eller hovedtung - hvor hvert point repræsenterer 1/8 inch (3,2 mm). Sædvanligvis er en tung ketsjer hovedlet for at bevare evnen til at manøvrere ketsjeren, og en let ketsjer er hovedtung for at sikre tilstrækkelig masse (som giver mere kraft i slaget) til det område af ketsjeren, hvor der er boldkontakt. Tennisspillere på højt niveau foretrækker sædvanligvis hovedlette ketsjere. En 27 inches ketsjer med et balancepunkt ved 12½ inches er 1 inch eller –8 points hovedlet (neutralt balancepunkt ville være 13½ inches). En 28 inches ketsjer med et balancepunkt ved 15 inches er 1 inch eller +8 points hovedtung (neutralt balancepunkt ville være 14 inches). Den statiske balance har i sidste ende indflydelse på ketsjerens svingvægt (se nedenfor!), som er et dynamisk mål for evnen til at manøvrere med ketsjeren. Behagelighed (comfort): Anvendes om ketsjerens effektivitet med hensyn til at beskytte spillerens arm mod de skadevoldende kræfter, der kan opstå ved boldkontakt (rystelser og vibrationer i rammen, vridning ved urene slag). Boremateriale i rammen (drill flash): Under fremstilling af ketsjeren eller under senere brug kan der falde små stykker af materiale fra ketsjerrammen ind i selve rammen fra borehullerne til strengene. Selv om ketsjerfabrikanterne forsøger at fjerne dette materiale under produktionen, kan der være noget tilbage i rammen. Herved kan der fremkomme en irriterende raslen fra rammen under spil. Nogle ketsjere har en lille åbning med en prop, så man kan ryste dette materiale ud af rammen. Ellers er eneste mulighed at ryste materialet ud via hullerne til strengene. Ketsjere af mærket Pro Kennex rasler dog svagt, da disse ketsjere har et system med meget små relativt tunge kugler anbragt i rammen (Kinetic System Technology) for at dæmpe rammerystelser. Inden køb bør man derfor ryste sin nye ketsjer for at høre, om der er rester af boremateriale i rammen. Dæksel (butt cap): Et plastikdæksel, som sidder yderst på enden af ketsjerens håndtag. Foruden at forhindre ketsjeren i at glide ud af hånden, når ketsjeren svinges, bruges plastikdækslet ofte til ved lodtrækning at afgøre, hvem der skal serve først. Dæmpning (damping; dampening): Hermed menes sædvanligvis dæmpning af vibrationer eller rystelser i ketsjerrammen. Forskellige firmaers ketsjergrebsystemer er designet til at reducere vibrationer og rystelser, inden de når spillerens hånd. Høj vægt reducerer også vibrationer og rystelser effektivt. Strengdæmpere af gummi- eller plastikmateriale reducerer kun strengenes vibrationer. Strengdæmpere har ingen virkning på vibrationer og rystelser i selve ketsjerrammen (det er simpel fysik: en 2 g tung strengdæmper på en 250-300 g ketsjer, som rammer en 60 g tung bold …). Elasticitet (elasticity): Betegnelsen bruges ofte om en ketsjers evne til at give sig og virke behagelig under spil. For en streng angiver elasticiteten strengens evne til at returnere til udgangspunktet efter boldkontakt. Følgende faktorer influerer på strengelasticiteten: 1) strengmateriale, 2) konstruktion, 3) tykkelse (gauge) og 4) spænstighed (tension). Med tiden vil ketsjerens strenge tabe spænding (tension) og elasticitet, og ketsjeren vil da føles ‘død’. Dette vil alt andet lige kræve større anstrengelse af spilleren for at opnå samme spillemæssige niveau, som vil kunne opnås med en nyopstrenget ketsjer. Erstatningsgreb (replacement grip): Forveksles ofte med overgrebet. Erstatningsgrebet er et helt nyt greb fastgjort på håndtaget efter at det gamle greb er fjernet. Erstatningsgrebet består oftest af et gummiholdigt belægningsmateriale, en polstring og klæbestof. Disse bestanddele findes ikke i et overgreb. Et overgreb kan ikke anvendes uden et erstatningsgreb. Ligesom ketsjeren får fornyet strengene bør også grebet erstattes med jævne mellemrum. Det er oftest let at se, hvornår grebet er slidt og bør erstattes for at mindske tendensen til ketsjerdrejning under grundslag. Fleksibilitet (flexibility): En fleksibel ketsjerramme deformeres mere ved boldkontakt. Ved urene slag er det årsag til uforudsigeligt vinklede slag og dermed ringe boldkontrol. Høj fleksibilitet nedsætter også ketsjerens kraftfuldhed (power), da der absorberes mere energi i ketsjerrammen. Fordelen er dog en mindre belastning af armen. Første moment (first moment): Kaldes også ‘første fornemmelse’-vægten, altså den fornemmelse, man får, når man tager en ketsjer op i ketsjergrebet. Det første moment er et lidt groft, statisk mål for evnen til at manøvrere med ketsjeren baseret på ketsjerens vægt og balance. Man finder ketsjerens første moment ved at multiplicere vægten (i gram) med balancen (målt fra håndtagets ende i cm) og dividere med 100. Eksempel: En ketsjer på 284 g (10 ounces) med et balancepunkt på 34 cm (13½ inches) har et første moment på 284 x 34 / 100 = 96,5 g × cm. Gauge: Se strenge. Greb (grip): Den del af ketsjeren som hånden/hænderne holder om i forbindelse med slag. Både nok snarere betegnes håndtaget, da betegnelsen greb også anvendes om den måde, hvorpå man holder ketsjeren under et slag. Grebstørrelse (grip size): Standardgrebstørrelser varierer fra 40/0 til 43/4 inches (10,2-12,1 cm). Grebstørrelsen måles som længden af omkredsen (perimeteren) af det sædvanligvis ottekantede (oktogonale) ketsjerhåndtag. Der findes flere måder at finde den korrekte grebstørrelse på. En tommelfingerregel er følgende: man holder ketsjeren med et eastern forhåndsgreb (håndfladen på samme skråkant som strengene). Det optimale ketsjergreb vil så netop tillade, at man kan få sin lillefinger ind mellem håndfladen og den længste finger. Der er dog ingen regel uden undtagelser. Vigtigst er det dog, at ketsjeren er behagelig at holde på under spil. Nogle mener, at man skal anvende det størst mulige greb, som det er behageligt at spille med. Tendensen er dog, at spillere vælger et mindre greb (håndtag) end tidligere. Det er vigtigt at huske, at et lille greb altid kan gøres større, hvorimod det omvendte ikke er tilfældet med et greb, som er for stort, idet det stort set er umuligt at formindske grebet på de ketsjere, som er i handlen i dag. Mener man, at det optimale greb ligger mellem 2 størrelser, skal man vælge det mindste greb og eventuelt efterfølgende gøre grebet større. Angivelse af grebstørrelsen er forskellig i USA og Europa. Her er angivet en omsætningstabel:
Greb/håndtagsystemer (grip/handle systems): Efterhånden som ketsjerne er blevet lettere, har ketsjerfabrikanterne søgt nye veje for at nedsætte risikoen for rammerystelser og -vibrationer. Den mest almindelige måde at gøre dette på, er at indbygge et rystelses- og vibrationsdæmpende system i selve ketsjerens håndtag eller i rammen.
Grommet-stribe (grommet strip): En smal stribe af plastikmateriale indeholdende små plastikrør, der løber gennem ketsjerrammens strengehuller. Grommet-striben beskytter strengene mod gnidning mod selve ketsjerrammen. Den ydre flade del af nogle brede grommet-striber virker også beskyttende på selve ketsjerrammen.
Hals (throat): Den del af ketsjerrammen som strækker sig fra skaftet til ketsjerhovedet. På de fleste ketsjere er halsen nogenlunde trekantformet og deler sig V-formet fra skaftet, hvor den tredje side i trekanten udgøres af bunden af ketsjerhovedet.
Holdbarhed (durability): Fra det øjeblik ketsjeren bliver opstrenget og taget i anvendelse, begynder de tusindvis af mikroskopiske bindinger mellem grafitfibrene og resinerne i rammen at tage skade. Aggressive, kraftfulde server og grundslag med meget boldspin giver større belastning af rammen end f.eks. flugtninger. Strengene fremkalder meget høje spændinger i rammen, og især under opstrengningen deformeres rammen betydeligt i både bredden og længden, indtil den genopnår sin sædvanlige form, når opstrengningen er færdig. Størst belastning lider ketsjeren imidlertid, hvis den kastes hårdt ned i banen eller slås mod en netstolpe eller en væg. Ekstreme temperaturer (f.eks. opbevaring bag bagruden i bilen om sommeren eller om vinteren) forøger også nedbrydningen af ketsjerrammen (og strengene). Ifølge USRSA (United States Raquet Stringers Association) findes der ikke nogen sikker metode, hvorved man kan afgøre, hvor længe en ny ketsjer vil holde. Forudsat at ketsjeren ikke beskadiges, vil den ved regelmæssigt spil 3-5 gange pr. uge formentlig holde i 2-4 år, inden at der opstår en mærkbar forringelse i spilleevnen. Er man i tvivl om, hvorvidt en ketsjer er beskadiget eller ej (forudsat at ketsjeren er uden synlige skader), kan man prøve at få ketsjeren genopstrenget. Ændres spilleevnen til det bedre, har ketsjeren stadig adskillige timers spil tilbage. Er man fortsat i tvivl, kan man prøve at sammenligne den gamle, nyopstrengede ketsjer med en tilsvarende helt ny ketsjer af samme mærke.
Hovedform (head shape): Der findes 2 hovedformer på ketsjeren: 1) standardformen er oval med sweet spot lokaliseret svarende til den håndtagnære del af ketsjerhovedet, og 2) et ‘dråbeformet’ ketsjerhoved, hvor en større del af ketsjerhovedet fungerer som sweet spot.
Hovedramme (beam): Den del af ketsjerrammen der udgør hovedet på ketsjeren kan have forskellig udformning set i profil. Hovedrammen kan blive tiltagende bredere eller tiltagende smallere fra ketsjertoppen mod ketsjerens hals og skaft (constant taper beam). Hovedrammen kan også have en mere kontureret form (contoured beam eller dual taper beam) med vekslende bredde alt sammen for at opnå en optimal balance mellem slagkraft og boldkontrol.
Hovedlet og hovedtung (head light and head heavy): Se balancepunkt.
Hovedstrenge (main strings):
Hovedstørrelse (head size): Hovedet på ketsjeren er den del af ketsjeren, som strengene er fastgjort til. Hovedstørrelsen angives sædvanligvis som arealet af den opstrengede del af ketsjeren. Arealet måles i kvadrat-inches (in2) eller i cm2. Alt andet lige giver et større ketsjerhoved mere slagkraft (power) og et større sweet spot, hvorimod et mindre ketsjerhoved giver mere boldkontrol. Hovedstørrelser findes nu fra 85 til 135 in2 (548-871 cm2) - de fleste hovedstørrelser dog i området 95-110 in2 (613-710 cm2). Der findes ingen industristandard, men en uofficiel klassifikation er følgende:
Generelt kan man sige, at et mindre ketsjerhoved appellerer mere til erfarne spillere, som gerne vil opnå større boldkontrol, hvorimod et større ketsjerhoved især appellerer til spillere på begynder- og mellemniveau, hvor man gerne vil have mere slagkraft og et større sweet spot.
Hybridstrenge (hybrid strings): Se strenge.
Håndtaget (handle pallet): Den sædvanligvis 8-kantede (oktogonale) del af ketsjeren hvortil grebet er fastgjort. Betegnelserne håndtag og greb anvendes uheldigvis ofte synonymt.
Inertimoment (moment of inertia): Se svingvægt.
Juniorketsjer (junior racquet): Enhver ketsjer som måler mindre end 27 inches (68,6 cm) i længden. Juniorketsjere vejer oftest mindre end en voksenketsjer og har et mindre greb.
Ketsjerflade (racquet face): Er den del af ketsjerhovedet uanset side som i et slag er ved at få boldkontakt.
Ketsjerlængde (racquet length): Tennisketsjere til voksne har længder varierende fra 27 til 29 inches (68,6 til 73,7 cm), hvilket er de lovlige længder til turneringspil. Standardketsjere er 27 inches lange. En ekstra lang ketsjer kaldes ofte en longbody ketsjer. Alt andet lige vil en længere ketsjer give større rækkevidde ved grundslag og flugtninger, større vægtstangsvirkning (leverage) i serven og lidt større slagkraft (power) end en ketsjer med standardlængde. En længere ketsjer kan være lidt vanskeligere at manøvrere med, men normalt vil et skift fra en standardketsjer til en ½-1 inch (1,27-2,54 cm) længere ketsjer ikke volde større problemer for de fleste spillere. For at bevare evnen til at manøvrere med ketsjeren er de fleste (men ikke alle) lange ketsjere lettere end de tilsvarende standardketsjere. Gøres en ketsjer længere, vil ketsjerens svingvægt stige.
Ketsjerramme (racquet frame): En tennisketsjers ramme udgøres af de dele, som almindeligvis ikke kan udskiftes: hoved, hals, skulder, skaft og håndtag.
Manøvre-evne (maneuverability): Har at gøre med hvor hurtigt og let en ketsjers position kan ændres under spil. Dette er selvsagt af stort betydning især ved netspil med flugtninger. Se desuden svingvægt.
Måleenheder og omregningsfaktorer (metric units of measurement and conversion factors): Da ketsjerens mange mål og egenskaber oftest er angivet med engelske mål, kan det være nyttigt at have omregningsfaktorer lige ved hånden:
Nodalpunkt (nodal point; node): Se sweet spot.
Overgreb (overgrip or grip wrap): En tynd strimmel af materiale, som dækker selve ketsjergrebet. Til forskel fra ketsjergrebet anvendes det meget billigere overgreb kun i kort tid, nogle gange end ikke en hel match. Overgrebet absorberer sved, mindsker tendensen til ketsjer-rulning i hånden og øger og ændrer ketsjergrebet en smule.
Perkussionscentrum (center of percussion (COP)): Et af de 3 sweet spots på ketsjeren. Ved boldkontakt svarende til perkussionscentrum vil rammerystelserne være mindst. Se desuden sweet spot.
Polare inertimoment (polar moment of inertia): En egenskab, som bestemmer, hvor stabil en ketsjer er, når den rammer en bold udenfor den centrale del af ketsjeren (urent slag). Det polare inertimoment omfatter ketsjerens modstand (resistens) mod vridning (twisting) og sweet spot’s størrelse målt fra side til side på ketsjeren (mellem ‘kl. 3’ og ‘kl. 9’). Det polare inertimoment kaldes også ketsjerens ‘twistvægt’. En ketsjer med et større polart inertimoment vil være mere modstandsdygtig mod vridning ved slag udenfor den centrale del af ketsjeren. Ketsjere med større hoveder vil have større polære inertimomenter. Oversize ketsjere har almindeligvis større polare inertimomenter og dermed større resistens mod vridning end midplus ketsjere. Man kan forøge det polare inertimoment ved at give ketsjeren mere vægt i positionerne kl. 3 og 9, ved at bruge det størst mulige og behagelige greb og ved at erstatte slidte greb regelmæssigt. Man skal dog være opmærksom på, at mere vægt også vil ændre ketsjerens balancepunkt og svingvægt.
Profil (profile): Ketsjerens profil beskrives som ketsjerens dimensioner, når ketsjeren ses fra siden. I profilen medregnes alle rammens bredder mod ketsjerhovedet. De fleste ketsjere bliver lidt smallere op mod ketsjerhovedet.
Rammebredde (beam width): Bredden eller højden af ketsjerhovedets rammedel, når den ses fra siden. Alt andet lige vil en bredere ramme give en mere kraftfuld og stiv ketsjer. De fleste ketsjere i dag har en rammebredde på 19-25 mm, men der findes ketsjere med rammer, som er helt op til 30 mm bredde. Er rammen meget bred, kan den komme i vejen, når man forsøger at slå med boldspin, ligesom en bredrammet ketsjer vil have en nedsat manøvre-evne. En ketsjer med stor hovedstørrelse betegnes ofte som en widebody ketsjer.
Rammemateriale (frame material): Tennisketsjeren kan være fremstillet af mange forskellige materialer i vekslende sammensætning. Nogle af de hyppigst anvendte materialer og deres betegnelser er følgende: Grafit (graphite): er rent kulstof, men dog ikke det samme bløde, gråsorte materiale som anvendes i f.eks. blyanter. Grafit i ketsjerrammen findes i form af tusindvis af kulstoffibre, som giver stivhed og styrke til de plastikresiner (resin = harpiks), som grafitten er blandet med. På grund af den høje stivhed-til-vægt ratio er grafit et af de hyppigst anvendte materialer. Hvis en ketsjer er fremstillet af resin og grafit alene, kaldes den en 100% grafitketsjer, selv om op til 40% af materialet kan være resin. Hvis der er anvendt andre materialer er materialebetegnelsen Komposit (composite). I en komposit-ramme kan der - foruden grafit og resin - f.eks. også være glasfiber (et materiale der består af tynde, bøjelige tråde af glasmasse; anvendt til forstærkning af andet materiale), titanium (et metal som har en høj stivhed-til-vægt ratio, som giver styrke i mange retninger, i modsætning til grafit, hvor styrken er afhængig af kulstoffibrenes orientering) og mere sjældent kevlar (et syntetisk fibermateriale anvendt til forstærkning).
Rammerystelser (frame shock): De svingninger med store udslag (høj-amplitude oscillationer) der kan forekomme i ketsjeren under og lige efter boldkontakt - især ved urene slag. Disse svingninger overføres til hånd, under- og overarm. Rammerystelser forveksles ofte med rammevibrationer. Rammerystelser menes at bidrage mere til skader i hånden, albuen og skulderen end rammevibrationer. Almindeligvis vil en mindre, stivere og lettere ketsjer med en høj, aktuel strengspænding give større rammerystelser end en større, mere fleksibel letvægtsketsjer med en lavere aktuel spænding i strengene. Alt andet lige vil en íkke alt for stiv, tung ketsjer med lav til moderat strengspænding give færrest rammerystelser. Boldkontakt udenfor ketsjerens centrum (urene slag) vil også øge rammerystelserne. Kan man opnå boldkontakt lige i centrum af sweet spot (center of percussion ~ COP), vil slaget være helt uden rammerystelser.
Rammestivhed (frame stiffness): Graden af bøjning af ketsjerrammen ved boldkontakt påvirker direkte ketsjerens kraftpotentiale. Rammestivheden varierer fra 50 til 80 enheder. Jo højre værdi jo højere stivhed. En stiv ketsjer bøjer i mindre grad og modtager derfor mindre energi fra bolden. En mere bøjelig ketsjer modtager derimod en større energimængde fra bolden. En myte blandt spillere er, at en ketsjer, der bøjer mere, returnerer en større energimængde til bolden på grund af en fjedervirkning. Da bolden imidlertid kun er i kontakt med strengene i 3-5 millisekunder, et tidsrum der er meget kortere end det tidsrum ketsjerrammen er om at bøje tilbage, vil ketsjeren ikke returnere energi til bolden, men vil tværtimod absorbere energi i mere eller mindre grad afhængig af netop stivheden i ketsjerrammen.
Rammevibrationer (frame vibrations): De svingninger med et små udslag (lav-amplitude oscillationer) der kan forekomme i ketsjeren under og lige efter boldkontakt - især ved urene slag. Alt andet lige vil mere fleksible ketsjere fremkalde flere rammevibrationer end ketsjere med en mere stiv ramme. Rammevibrationer forveksles ofte med strengvibrationer. Rammevibrationer er imidlertid af kortere varighed, og de kan ikke dæmpes ved at placere en lille plastikskive mellem strengene. Nogle håndtagsystemer og store grommetringe kan effektivt reducere rammevibrationer. Rammevibrationerne dæmpes også effektivt, hvis slaget sker svarende til sweet spot’s nodale område. Hvis man vil dæmpe rammevibrationerne, kan man gøre ketsjeren tungere og få foretaget en opstrengning midt i ketsjerens spændingsområde. Strengvibrationsdæmpere dæmper kun strengvibrationer, ikke rammevibrationer.
Referencespænding (reference tension): Den spænding en ketsjer er opstrenget ved. Kaldes også maskintensionen. Referencespændingen er altid højere end den aktuelle spænding.
Restitutionskoefficient (coefficient of restitution): Er forholdet mellem boldens hastighed inden den rammer ketsjeren, og boldens hastighed efter at den forlader ketsjeren. Et af de 3 sweet spots på ketsjerhovedet er det sted, hvor bolden returneres med størst hastighed. Dette sted har den største restitutionskoefficient.
Skaft (shaft): Den del af ketsjerrammen der strækker sig fra håndtagets dæksel til ketsjerhalsen. Ketsjerens håndtag er således også omfattet af skaftet. På de fleste ketsjere er den synlige del af skaftet meget kort.
Skuldre (shoulders): Ketsjerens skuldre strækker sig fra den øverste del af ketsjerhalsen til den nedre del af ketsjerhovedet.
Slagområde (hitting area): Den del af ketsjerhovedet som udgøres af strengene. Måles i kvadrat-inches (in2) eller i kvadrat-cm (cm2). Se også sweet spot.
Spændstighed (resilience): Er den hastighed hvormed strengene i ketsjerhovedet returnerer til deres udgangsposition efter boldkontakt. Jo højere spændstighed jo mere livlig virker ketsjeren, og jo højere boldhastighed eller kraft opnås. Med tiden vil strengene miste deres spændstighed, og ketsjeren vil så efterhånden komme til at virke ‘død’.
Stivhed (stiffness): Ketsjerens modstand mod bøjning eller deformering ved boldkontakt. Ketsjerdeformering absorberer energi, som ikke returneres til bolden. Større stivhed i ketsjerrammen betyder derfor større kraftfuldhed i slagene.
Stabilitet (stability): En ketsjers stabilitet kan måles som ketsjerens polare inertimoment, det vil sige ketsjerens modstand mod vridning ved urene slag. En stabil ketsjer belaster armen mindre og sender bolden af sted i mere forudsigelig retning. Alt andet lige vil en større boldkontaktzone og en mere hovedtung ketsjer give større stabilitet. Mere vægt placeret kl. 3 og kl. 9 (ketsjerens top er kl. 12) har størst betydning, men et ketsjerhoved der er tungere, vil også være tungere begge disse steder.
Strenge og opstrengning (strings and stringing): Den syntetiske strengteknologi har udviklet sig betydeligt over de sidste 10-20 år, og i dag findes der ikke dårlige strenge. Imidlertid er det ikke alle strenge (og strengspændinger), der passer til alle spillere. Man skelner mellem hovedstrengene (main strings), som er de strenge, der løber parallelt med ketsjerens længdeakse. Disse strenge belastes mest under spil, især ved anvendelse af boldspin. Hovedstrengene gnider mod en større del af tværstrengene (cross strings, som løber vinkelret på ketsjerens længdeakse), og denne lokaliserede gnidning gør, at hovedstrengene lettere knækker end tværstrengene. Når ketsjeren skal opstrenges, kan man ved køb af nye strenge overveje følgende faktorer:
Spillevenlighed: Det er vanskeligt at definere, hvad det er, der gør en streng spillevenlig. Nogle spillere kan lide en ‘sprød’ og fast streng, mens andre foretrækker en blød og behagelig streng. Almindeligvis er en spillevenlig streng elastisk (strengen springer hurtigt tilbage efter boldkontakt). Materialet, konstruktionen og tykkelsen af strengen vil påvirke spillevenligheden. Den mest elastiske (spillevenlige) streng er fortsat den naturlige tarmstreng fremstillet af ko- eller fåretarm.
Holdbarhed: Desværre falder en strengs spillevenlighed med stigende holdbarhed. Tykkere og mere slidstærke strenge er holdbare, men de er samtidig mindre elastiske end tyndere, nylonbaserede strenge.
Tykkelse: Angives i gauges, som er et standardmål for strengtykkelse i USA. De fleste tennisstrenge har værdier på 15-17 gauges, og enkelte specialstrenge har 18-20 gauges. Jo højere gauge-nummeret er, jo tyndere er strengen, typisk målt i mm. En halv gauge (half-gauges) betegnes med bogstavet L for ‘light’. En 15L streng ligger derfor mellem 15 og 16 gauges. Tynde strenge giver en bedre føling med bolden og større kraft- og spinpotentiale end tykkere strenge af samme materiale og konstruktion. Selvom USA’s Tennis Industry Association har standardiserede gauge-specifikationer, kan man ikke umiddelbart antage, at f.eks. alle 16 gauges-strenge (eller 17, 18 eller 19 gauges) er fremstillet på samme måde. Et firmas 16 gauges-strenge kan måle f.eks. 1,28 mm i diameter, mens et andet firmas strenge kan måle 1,32 mm - næsten en ½ gauge i forskel.
Materiale: Det hyppigst anvendte strengmateriale i dag er nylon. Nylon er en helsyntetisk kemofiber (en polyamid), dvs. et plaststof dannet ved polymerisation. Betegnelsen syntetisk tarmstreng er en nylonstreng, men med en konstruktion, der ligner tarmstrengen. Man kan i dag fremstille nylonstrenge, som giver god holdbarhed og spilleevne. I dag spiller mere end 98% af ikke-professionelle spillere med nylonstrenge. Andre materialer er naturlig tarm (fremstillet af ko- eller fåretarm), som giver den ultimative spillevenlighed og boldfornemmelse på grund af strengens lave, dynamiske stivhed og let uregelmæssige overflade (tekstur), som griber fat i bolden og dermed giver god mulighed for boldspin. Den naturlige tarmstreng er dyr, men den er det bedste valg for spillere med armproblemer, eller de spillere der simpelthen ønsker det bedste. De fleste professionelle spillere benytter naturlige tarmstrenge. Trods overfladebehandling bør man undgå, at tarmstrengen bliver våd. Polyester (et syntetisk plaststof) er et meget holdbart materiale, som dog ikke giver så stort kraftfuldhed i grundslagene eller boldfornemmelse. Polyester-strenge taber hurtigere spænding. Ved skift fra nylonstrenge til polyesterstrenge bør spændingen forøges med 3-5 pounds (1,4-2,3 kg). Kevlar er et syntetisk fibermateriale, som giver den mest holdbare streng. Kevlar et et meget stift materiale, som oftest kombineres med nylon, for at mindske stivheden (f.eks. som kevlar-hovedstrenge og nylon-tværstrenge). Ved skift fra nylon- til kevlarstrenge anbefales det at nedsætte strengspændingen med ca. 10% for at kompensere for den større stivhed.
Konstruktion: Strenge kan være konstrueret på mange forskellige måder: 1) Solid kerne med 1 ydre indpakning. Er den hyppigste og mest populære strengkonstruktion. Giver en god holdbarhed og bevarer strengspændingen længe, kombineret med en ‘sprød’ boldfornemmelse (mærker: Babolat VS Synthetic Gut; Forten Synthetic Gut; Gamma TNT; Gosen OG Jim Courier; Prince Synthetic Gut Original; Technifibre Top Seed Synthetic Gut; Wilson eXtreme Synthetic Gut). 2) Solid kerne med 2 eller flere ydre indpakninger. Giver yderligere holdbarhed (mærker: Babolat Fiber Feel; Gamma Gut 2; Gamma TNT Pro Plus). 3) Multifilamenter (uden ydre indpakning). Består af 100 til flere 1000 bundter af syntetiske fibre snoet sammen på samme måde som naturlig tarm. Nylon-multifilamenter er sædvanligvis mere bløde og behagelige at spille med end strenge med solid kerne. Anvendes ofte af spillere med armproblemer, som ikke ønsker at betale den højere pris for en naturlig tarmstreng. Normal brug får multifilamentstrenge til at flosse og blive tyndslidte ganske som naturlige tarmstrenge (mærker: Babolat Fiber Ace; Head Ti Fiber; Prince Perfection; Technifibre 515, NRG2, TR Pro; Wilson Sensation, Sensation NXT, Sensation Ti; Yonex Tour Super 850). 4) Multikerne med flere ydre indpakninger. Har en mindre multifilament-kerne med en eller flere ydre indpakninger. Giver nogenlunde samme egenskaber som multifilamentstrenge, men med større holdbarhed (mærke: Gamma Live Wire). 5) Med tekstur. Strenge fremstillet til at frembringe øget boldspin ved at vikle et ekstra filament (fiber) omkring den ydre indpakning eller ved at indføje større filamenter i den ydre indpakning (mærker: Gamma Ruff; Kevlar Gear; Gamma TNT Pro Plus Spin; Gosen Hy-Sheep Z Spin; Prince Topspin and Topspin Plus; Wilson Extreme Spin). 6) Komposit. Strenge med en blanding af flere forskellige materialer i et forsøg på at få en streng med de bedste egenskaber fra de forskellige materialer. I dag anvendes ofte titanium i den ydre indpakning (mærker: Babolat VS Titanium (coating); Gamma TNT Extreme Spin 19; TNT Fusion Plus; Head RIP Control, RIP Ti. Fibre, Ti. Fibre (coating); Prince Control Freak, Perfection, Pro Blend (Duraflex), Synthetic Gut w/Duraflex, Titanium Pro (coating), Topspin (Duraflex); Wilson Sensation Ti.). 7) Monofilament polyester. Holdbar streng, som er et godt alternativ til kevlar-hybridstrenge, da denne streng er mindre stiv. Imidlertid giver strengen en ‘død’ fornemmelse og et hurtigt spændingstab. Anbefales til spillere som ofte knækker strenge, og som ikke ønsker at skifte til kevlar-strenge (mærker: Babolat Strongplay; Gosen Polylon; Kirschbaum Super Smash & Super Smash Spiky; Technifibre Polyspin). 8) Aramidfiber hybrider. Kombinerer styrken og glidemodstanden i kevlar-strenge med nylon-strenges egenskaber. Er de mest holdbare af alle strenge, men også de mindst spillevenlige (mærker: Ashaway Crossfire 16 and 17; Forten Kevlar Gear and Thin Blend 18; Gamma TNT Fusion 19 and TNT Fusion Plus 16; Head Kevlar Blend 16; Prince Pro Blend Duraflex 16, Pro Blend Soft 16 og Pro Blend Spin 17; Wilson Hammer Last 16 og Hammer Last 19).
Spænding: Hver ketsjer har et anbefalet spændingsområde.
Dette område er bestemt af fabrikanten som et resultat af testspilleres
vurdering af ketsjeren. Hvis man som spiller ikke har specielle krav (mere
slagkraft, boldkontrol, armproblemer etc.), bør man starte med en opstrengning i
midten af det anbefalede spændingsområde og så justere spændingen herfra ved
næste opstrengning. Som tommelfingerregel giver lavere strengspænding mere
kraftfulde slag og højre strengspænding mere kontrol forudsat et vist
spilleniveau. En begynder har brug for kontrol, men en højere strengpænding er
ikke løsningen. Derimod vil begynderen have gavn af en blød opstrengning som
kompenserer for hyppige, urene slag. Spilleren på højt niveau med hurtige sving
og hårde slag har brug for kontrol og derfor en hård opstrengning.
Kraftfuldhed i slag: Hvis strengen har en lavere spænding, vil strengen bøje
mere af ved boldkontakt (og bolden vil deformere i mindre grad) og returnere
mere energi til bolden. Der vil være en grænse for, hvor lav spændingen kan
blive, men denne grænse er langt under det anbefalede spændingsområde.
Slagkontrol: Ved en hårdere opstrengning vil strengen afbøje mindre ved
boldkontakt (og bolden vil deformere i større grad) og returnere mindre energi
til bolden. Bolden vil derfor ikke bevæge sig så langt. Begyndere som sender
bolde af sted i alle retninger har ingen gavn af en høj strengspænding. Derimod
vil spillere på mellem- og højt niveau, som slår lange bolde, være i stand til
at mindske dybden af deres slag uden at ændre på ketsjersvinget. Det er også
almindeligt accepteret, at høj strengspænding giver øget boldspin.
Armproblemer: En lav strengspænding giver en blødere strengfornemmelse og et
større sweet spot, således at rammerystelser og -vibrationer op i armen
mindskes. Ketsjerskift: Ofte skifter spillere ketsjer uden samtidig at
korrigere streng-spændingen. ‘Min ketsjer er altid opstrenget til 27 kg’. Det
kan være nødvendigt at korrigere opstrengningen ved skift til nyt mærke, anden
ketsjerhovedstørrelse, rammebredde etc. Skift af strenge: Ved skift af
nylonstrenge til f.eks. polyester- eller kevlarstrenge, er det nødvendigt at
korrigere strengspændingen. Se ovenfor.
Hvor tit skal man skifte strenge? Der kan ikke gives nogen fast vejledning, men en tommelfingerregel fra USRSA (United States Raquet Stringers Association) siger, at man bør skifte strenge ligeså mange gange om året som det antal gange, man spiller om ugen - eller mindst to gange om året.
Strengmønster (open/close (dense) string pattern): Strengmønsteret kan have stor indflydelse på ketsjerens spilleevne og ‘ketsjerfornemmelsen’. Man skelner mellem et åbent og et lukket (tæt) strengmønster. Strengene i et åbent strengmønster (f.eks. 12 længdegående og 16 tværgående strenge angivet som 12L-16B af producenten) vil have en større afbøjning ved boldkontakt end strengene i et lukket strengmønster (f.eks. 16 længdegående og 20 tværgående strenge angivet som 16L-20B af producenten). Den samme ketsjer opstrenget med den samme spænding vil med et åbent strengmønster ikke føles så fast som med et lukket strengmønster. Alt andet lige giver et åbent strengmønster et større boldspin, da strengene bedre kan ‘gribe’ fat i bolden under slaget. Prisen herfor vil være strenge med en kortere levetid, da strengene lettere glider og slides mod hinanden.
Støddæmper (bumper guard): Et stykke plastik lokaliseret til ydersiden af ketsjerrammens øvre halv- til tredjedel. Dette stykke plastik er sædvanligvis fastgjort til grommetringen (plastikringen i den nedfældede fure på ketsjerhovedet). Støddæmperen beskytter ketsjerrammens yderside mod slag og stød.
Svinghastighed (swing speed): Svinghastigheden er den hastighed, hvormed spilleren typisk svinger ketsjeren mod bolden i et grundslag. Svinghastigheden kan have betydning for valg af ketsjerramme. En spiller med forholdsvis korte, langsomme sving mod bolden, vil have gavn af en mere kraftig ketsjerramme. Hos en spiller med lange, hurtige sving mod bolden kan en kraftig ketsjerramme gøre det vanskeligt at kontrollere slaget. Man kan altid reducere en ketsjers slagkraft ved at anvende en større strengspænding. Imidlertid vil en større strengspænding være mere belastende for hele armen.
Svingvægt (swing weight): Svingvægten er et mål for, hvordan en ketsjer føles, når den svinges, d.v.s. manøvre-evnen. Svingvægten kaldes også inertimomentet (moment of inertia) eller andet moment (second moment). Svingvægten er afhængig af flere faktorer: ketsjerens 1) vægt, 2) længde, 3) balance og 4) hovedstørrelse. Svingvægten varierer fra 280 til 400 g. Alt andet lige vil en ketsjer med større svingvægt føles tungere at svinge med, og den vil give et mere kraftfuldt slag end en ketsjer med lav svingvægt, men ketsjeren med stor svingvægt vil samtidig have mindre manøvre-evne. En ketsjer med stor svingvægt kan være forholdsvis let i stationær vægt, hvis vægten overvejende placeres i ketsjerhovedet. Formålet hermed er at bevare ketsjerens manøvre-evne uden at miste kraftfuldheden i ketsjeren. Dette sker ved at fordele det meste af vægten svarende til ketsjerhovedets øvre bue (upper hoop), hvor boldkontakten sker. Enhver spiller har sit eget ‘område’ (svingzonen), hvori det føles behageligt at svinge ketsjeren. En ketsjer med svingvægt over spillerens svingzone vil føles langsom, hvorimod en ketsjer med svingvægt under spillerens zone vil føles ‘bøjelig’. Forskelle i timing og hyppigheden af urene grundslag vil stige ved brug af en ketsjer med en for spilleren uvant eller forkert svingzone. Generelt kan svingvægten forøges ved at give ketsjeren mere vægt over ketsjerens omdrejningspunkt (pivot point) eller ved forøge ketsjerens længde. Svingvægten kan ikke formindskes med mindre ketsjerens bumper (se støddæmper) fjernes, eller ketsjeren gøres kortere. Dette er vigtigt at huske, før ketsjeren købes. Det er bedre at have en ketsjer med lidt lavere svingvægt, da svingvægten altid kan forøges. Det omvendte er vanskeligere.
Teknisk kan en opstrenget ketsjers sweet spot siges at være det område i ketsjerhovedet, som returnerer den største energimængde (kraft) til bolden samtidig med den største slag-rigtighed og med den mindst mulige forekomst af rystelser og vibrationer i rammen. Mere simpelt kan sweet spot siges at være det område af strengene, der giver den bedste fornemmelse af ketsjerføling og slagkraft. Der er i virkeligheden 3 sædvanligvis overlappende sweet spots: Sweet spot 1 er lokaliseret længst væk fra håndtaget i det såkaldte perkussionscentrum (center of percussion = COP) og giver færrest rammerystelser til armen ved boldkontakt. Rammerystelser anses for at være de mest skadevoldende for spillerens arm. Sweet spot 2 kaldes også det nodale punkt (nodal point or node). Dette sted fremkalder færrest vibrationer ved boldkontakt. Rammevibrationer kan man undertiden mærke i visse mere fleksible ketsjere. Rammevibrationer kan være ubehagelige, men menes ikke at udgøre samme risiko for at skade spillerens arm som rammerystelser. Rammevibrationer kan dæmpes effektivt med forskellige dæmpende systemer i ketsjerens håndtag. Sweet spot 3 ligger nærmest ketsjerhåndtaget og kaldes også området med den største restitutionskoefficient (maximum coefficient of restitution) eller ketsjerens kraftpunkt (power point). Lokalisationen af sweet spots er bl.a. bestemt af ketsjerens 1) vægt, 2) balancepunkt, 3) længde, 4) hovedstørrelse og 5) spænding i strengene.
Tværsnit (cross-section): Bredden eller diameteren af enten ketsjerens ramme eller af ketsjerens strenge. Tværsnittet måles sædvanligvis i mm. En bred ramme vil - alt andet lige - være mere stiv end en smal ramme. En streng med stor diameter vil - alt andet lige - være mere holdbar end en streng med lille diameter.
Tværstrenge (cross strings):
Vridningsmoment (torque): Kaldes også drejningsmomentet. Er den side-til-side vridning (twisting) af ketsjeren, der forekommer ved boldkontakt udenfor ketsjerhovedets centrum (urene slag). Se også under det polare inertimoment.
Vægt (weight): Sammen med balancepunktet udgør vægten de 2 ketsjerkarakteristika, som har størst indflydelse på den måde, hvorpå ketsjeren fornemmes, når den tages op i grebet og svinges (‘ketsjerfornemmelsen’). Ketsjerens vægt uden hensyntagen til balancepunktet kaldes ketsjerens stationære vægt. En let ketsjer er nemmere at svinge med. En tung ketsjer er mere stabil og overfører færre rammerystelser til armen. Tunge ketsjere anses for at være mere kontrolorienterede. Topspillere foretrækker tunge, hovedlette ketsjere. Der findes ingen industristandard, men en uofficiel klassifikation er følgende:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||