Velkommen til GTK!

 

Indkaldelse til generalforsamling i Gladsaxe Tennis Klub (oploaded 1/11-2011)
 

tirsdag d. 22. november 2011 kl. 19.30 i klubhuset


Dagsorden i henhold til klubbens vedtægter:
1. Valg af dirigent.


2. Formandens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.


3. Forelæggelse af revideret regnskab og status samt budget til godkendelse.


4. Valg af formand. Peter Munk er villig til genvalg.


5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
     Willy Pedersen og Inger Poulsen er villige til genvalg.


6. Valg af suppleant til bestyrelsen.


7. Valg af seniorudvalgsformand. John Berentzen er villig til genvalg.


8. Valg af 3 seniorudvalgsmedlemmer,
     Helen Kristensen og Vibeke Lund er villige til genvalg.


9. Valg af ungdomsudvalgsformand. Mikkel Pilemand er villig til genvalg.


10. Valg af 3 ungdomsudvalgsmedlemmer.
       Louise Munk og Kristian Voigt er villige til genvalg.


11. Valg af revisor/revisorsuppleant. Jesper Kjølholt og Per Nielsson er på valg
      og er villige til genvalg som henholdsvis revisor/revisorsuppleant.


12. Fastsættelse af kontingent og indskud for den kommende sæson.


13. Indkomne forslag.
       Forslag skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen


14. Eventuelt.

 

 

SetPoint november 2011

Her kan du kan læse det seneste nummer af klubbladet i pdf-format.

 

 

Adgang til Søndergårshallen
Da Søndergårdsskolen er under nedrivning, er det p.t. ikke muligt at komme den sædvanlige vej til Søndergårdshallen for alle jer, der påtænker at deltage i:
RITA om mandagen
Tennis fredag aften (jer, der har fået tildelt disse timer)
Juniortræning om lørdagen
Begyndertræning om lørdagen


Sådan kommer man til hallen:
Når man skal til hallen, kan man ikke komme ind ved regnbuen, men skal fortsætte ad Bagsværd Hovedgade (fra Søborg mod Bagsværd).
Lige inden Shell-tanken, som ligger på højre side lige inden man når Bagsværd drejes til højre - Bilister kan parkere på P-pladsen bag Shell-tanken.
Man skal herfra gå gennem Bagsværd Stadion (med græsfodboldbanen på sin venstre side) og herefter forbi den nyanlagte kunstgræs-fodboldbanebane (også på venstre side). Herefter kommer man over til en grusbelagt plads, hvor der til højre er en træ-trappe, som fører op til hallen.
Der er en 300-400m at gå. Cyklister kan køre det meste af vejen. Man kan evt. stille cyklen ved telemasten.
Der er opsat skilte, som viser vej til hallen på ruten, men de kan godt være lidt svære at få øje på.

Se vedhæftede skitse, som viser ruten.

 

Vintertennis for juniorer i Søndergårdsskolen boldhal

Se mere her.

Banetider voksne i Søndergårdsskolen boldhal 2011-2012

Se mere her.

Vedrørende tennis-albue

Webmasteren har de seneste uger set og rådgivet flere spillere med tennis-albue-lignende gener. Da der er rundt omkring gives mange gode råd, kunne det måske være på sin plads at se en mere videnskabelig tilgang til dette emne. Se derfor nærmere på denne artikel fra British Medical Journal fra i år. I øvrigt henvises til det fremragende link andetsteds på GTK's hjemmeside om skader m.m. Den eneste "mirakelkur" er desværre stadig kun hvile (og så en anden/bedre teknik, f.eks. skift fra enhånds- til tohåndsbaghåndsslag).

Medlemmer skal nu bære et synligt medlemsbevis

For at kunne benytte klubbens baner, skal man bære synligt bevis for, at kontingentbetaling har fundet sted. Beviset (en brik, som skal fastgøres i tennisskoens snørebånd) udleveres ved standerhejsning og efterfølgende på de tidspunkter, hvor der er træning.

Nye regler for gæstespillere

Ønsker du at spille tennis på anlægget  med en person, som ikke er medlem af GTK, skal du anmelde det til klubbens bestyrelse. Benyt denne blanket.

 

Medlemsliste d. 18/8-2011

Medlemmer af GTK kan se deres medlemsnummer på medlemslisten.

 

Indmeldelse i GTK

Du kan melde dig ind i klubben ved at klikke her.

Regler for banepleje

Ved fejning af banerne med fejemåtterne skal du huske, at den sorte plastikkant på fejemåtten skal vende nedad. I modsat fald kan man komme til at rive banelinierne løse, når man fejer på tvær hen over dem.

På grund af store regnmængder kan er der komme vækst af mos på banerne langs med hegnet omkring alle banerne. Det er derfor MEGET vigtigt, at hele baneområdet fejes efter endt spil, og ikke blot selve det af banelinierne afmærkede område.

 

Endvidere har det vist sig, at banernes linier bliver mindre løse, hvis vi undgår at rense dem efter endt spil. Man skal derfor IKKE rense linierne efter endt spil. Efter behov kan nye spillere evt. rense linierne ind start på spil. Banerne skal dog fejes som hidtil og eventuelt vandes.

 

Vedrørende klubbens e-mailliste

I den kommende sæson har vi planlagt at lave e-mail-udsendelser, når der er vigtige ting på tapetet. Hvis du vil være sikker på at være blandt modtagerne, så send din e-mail-adresse til:

inger@danskbrancheanalyse.dk

(også selvom du har oplyst den tidligere, en del er nemlig gået tabt ved omlægning af klubbens medlemsregister). Husk at oplyse navn og medlemsnummer, og send helst oplysningerne inden 1. maj. 

 

Vedrørende klubbens bolde

GTK bruger bolde af mærket 'Wilson Trainer' i forbindelse med træning og turneringer.  Disse bolde kan kun købes i sække med 96 bolde/sæk. Navnlig i forbindelse med træningen forsvinder der en hel del bolde i den grønne bevoksning langs med hegnet omkring banerne. Da klubbens udgifter til bolde er høje, skal bestyrelsen bede om, at klubbens medlemmer hjælper til med at finde og aflevere boldene i klubhuset, så alle medlemmer kan få glæde af at spille med nye bolde i forbindelse med træningen.